Santa Inés
Santa Inés Vineyard ejes af den italienske De Martino familie, der kom til Chile for over 70 år siden, hvor de fandt, at jordbunden og klimaet i Maipo dalen og ikke mindst den maleriske by Isla de Maipo havde alt hvad de søgte, for at opfylde deres drøm om at fremstille nogle af de bedste vine i Chile.
De Martinos præmievindende Santa Inés serie har skiftet navn til Santa Inés Estate. Dette navneskift afspejler husets ønske om yderligere at øge kvaliteten for denne serie og fremhæve deres vinmarkers særdeles høje kvalitet. De Martino familien nærer stor respekt for naturen og deres marker gødes og plejes udelukkende med organiske midler, uden brug af nogen former for kemikalier, for at fremstille de mest sunde druer som overhovedet muligt. Hver række og sektor kategoriseres og plejes individuelt, afhængigt af druesort, kraft og potentiale. Endvidere blev huset i januar 2010 Sydamerikas 1. kulstof neutrale vinhus og dermed det 6. vinhus i verden, der har opnået dette certifikat.
Santa Inés er en kvalitets pioner indenfor Chilensk vinfremstilling. De Martino familien har konstant været blandt de højest præmierede vinerier i Chile gennem de seneste mange år.
Santa Inés er et Chilensk vinhus med en stærk orientering mod fremtiden og stor respekt for naturen. Deres vine kombinerer "New World” druer med "Old World” elegance.
Serien tilbyder et bredt sortiment af højkvalitets New World druesorter, der er anerkendt for deres autentitet (druer fra organiske vinmarker), moderne kvalitet (friske, frugtrige, udtryksfulde) og pålidelighed (ensartedhed gennem serien, balance og elegance).